AL Skat yder rådgivning til privatpersoner i tvister om skat. Vi har stor erfaring i at bistå private klienter i sager mod SKAT og har omfattende erfaring i sager ved skatteankenævnene og Landsskatteretten.
Vi fører ikke alle sager. Vi foretager en konkret vurdering case-by-case. Som udgangspunkt vil vi alene føre sager, som vi mener vore klienter har en rimelig chance for at vinde.
Vi rådgiver dig om processen og bistår med at skære sagen til. Det vil populært sagt sige at frasortere krav, som vi vurderer, at man ikke kan få medhold i - og alene føre sagen på et grundlag, som man har en rimelig chance for at få medhold i.
I ankesager mod SKAT har både privatpersoner og virksomheder krav på at få dækket sine rådgiveromkostninger.
Omkostninger til sagkyndig bistand dækkes af SKAT altid med 50% uanset om sagen tabes. I tilfælde af, at sagen vindes – eller der i overvejende grad gives medhold – dækkes omkostningerne til sagkyndig bistand med 100%.
Hvis du har en ankesag, som du vinder eller i overvejende grad får medhold i, er sagen således uden rådgiveromkostninger for dig.
Dette betyder, at du får din skattesag ført i det administrative klagesystem, Skatteankestyrelsen, Skatteankenævnet eller Landsskatteretten uden at sætte din privatøkonomi over styr.
En skattesag, der kan påklages i ankesystemet, kan være enhver type af tvist med SKAT. Typisk en afgørelse, som du ikke er enig i, et utilfredsstillende bindende svar fra SKAT eller en skønsmæssig ansættelse af din indkomst.
Hvis du er i tvivl, om du har en ankesag, så kontakt os for en uforpligtende samtale om din sag.
Hvem er den rette rådgiver til at forestå førelse af din skattesag? Din revisor? Advokat? Specialkonsulent? Økonom? Ingeniør?
Inden for skatteområdet skal der desværre sjældent ret meget til, før en sag bliver kompliceret.
Når man i forbindelse med en tvist med SKAT kommer i den situation, at man har behov for en rådgiver til at føre sagen, er det afgørende at vælge den rette rådgiver.
At føre en sag kan måske for en udenforstående lyde som en principielt simpel disciplin; man fortæller klageorganet eller domstolen om sine genvordigheder, beskriver den urimelighed, som har ramt en, suppleret med et par gode argumenter – hvorefter retfærdigheden af sig selv sker fyldest. Dette ville være en perfekt verden.
Men i virkelighedens verden er det ofte langt mere kompliceret at føre sin sag, og – ikke mindst – at gøre det ordentligt, så man opnår målet: at vinde! Det er et håndværk, som man i egen interesse bør tage seriøst og kun overlade til fagfolk.
En ingeniør er ekspert i at bygge broer, hvorfor man ringer til ham/hende, hvis man skal have bygget en bro. En kirurg er ekspert i operative indgreb, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at få fat i en sådan, hvis man skal på operationsbordet. Hvis man skal have lavet årsregnskab, bør man tage fat i en revisor osv.
Lige såvel bør man alliere sig med fagfolk, hvis man har behov for at føre en sag. At føre sag er, hvad en jurist typisk laver. I gamle dage eksisterede titlen sagfører – en som fører sager professionelt.
Det at stille en sag op, at skille faktum fra anbringender, at præsentere sagen på en måde, så det umiddelbart giver mening for den sagsbehandler eller dommer, der skal tage stilling til resultatet er yderste vigtighed.
Derudover er det i en skattesag ikke kun nødvendigt at have stor viden om skatteret. Skatteret hviler på forvaltningsret. Det er forudsætning for at kunne strukturere sin skattesag, at man også er i stand til at manøvrere inden for forvaltningsrettens område, herunder har viden om klientens rettigheder.
Har myndighederne eksempelvis sprunget en frist i forbindelse med sagsbehandlingen, er notatpligten overholdt, har man givet den tilstrækkelige og nødvendige klagevejledning, er det kontradiktoriske princip overholdt, er der sat skøn under regel under sagens behandling, kan der være sket magtfordrejning, har forvaltningsmyndighederne overholdt sin forpligtelse til videresendelse af skrivelser efter forvaltningsloven, er den administrative rekurs respekteret, honorerer myndigheden sine pligter i forhold til officialmaksimen etc., etc.
Der er med andre ord et hav af regler, som man bør have styr på, inden man kaster sig ud i at være sagfører. En myndighedsfejl begået bevidst eller ubevidst under sagen, kan få afgørende betydning for udfaldet af en sag. F.eks. for om man har ret til genoptagelse eller om et tidligere resultat kan anses for ugyldigt (nullitet), hvorved sagen skal gå om.
Endelig bør man ikke glemme, at den sagsbehandler eller dommer, som i sidste ende sidder og skal træffe afgørelse i din skattesag, også er jurist og anvender den juridiske metode. Han/hun vil lægge vægt på de relevante juridiske kriterier og træffe afgørelse i overensstemmelse hermed.
Derfor – skal du føre en sag, så brug en fagmand. Og med tilskudsreglerne i skatteforvaltningsloven er det endda i langt de fleste tilfælde gratis som privatperson.
