Kompetent skatterådgivning
Ring til os på +45 70 70 18 99

Blog

Er du klar til årsregnskabet?

26. april 2016

Når året er ved at gå på hæld, er det tid til at få afsluttet årsregnskabet, hvis du er erhvervsdrivende. For at gøre det så let for dig selv som muligt at overskue regnskabet, er det en god idé, at sætte dig ordentligt ind i dine tal, inden du giver regnskabet videre til en eventuel tilknyttet revisor. Det giver både dig og din revisor de bedste forudsætninger for en vellykket gennemgang af forretningstallene.

Gå dit årsregnskab efter i sømmene

Når du kigger grundigt på virksomhedens årlige regnskab, skal du huske at kontrollere, om regnskabet er ajourført i forhold til: Gengangere, fraværende beløb, momsfrie beløb og poster der kan, eller ikke kan, trækkes fra i skat.

Derudover er det en god ide at danne sig et overblik over betalingsdatoer og notere sig poster, der ikke nødvendigvis økonomisk berører indeværende år, men refererer til det kommende regnskabsår. Det kan for eksempel være egne faktureringer såvel som indregning af salg.

Fristen for indlevering af dit årsregnskab til SKAT er d. 31. maj for selskaber, der afslutter sit regnskabsår d. 31. december. Derfor er det en god ide allerede nu at danne sig et overblik over din virksomheds skatteanliggender, så du undgår ubehagelige overraskelser i sidste øjeblik, der kan have økonomiske og personlige konsekvenser for virksomhedsdriften.

Opstår der uoverensstemmelser?

Hvis du oplever en overensstemmelse mellem din og SKATs vurdering af virksomhedens selvangivelse, kan det være en god ide at få professionel assistance i form af hjælp og rådgivning fra en professionel – eksempelvis en advokat med speciale i skattesager eller en professionel skatterevisor.

Aagaard Lund yder en faglig og kompetent rådgivning til både virksomheder og privatpersoner inden for skat. Vi har derfor mulighed for at bistå dig i en eventuel skattesag ved Skatteankestyrelsen i København.

Et grundigt årsregnskab er altid et gode, da det dels forebygger uoverensstemmelser mellem dig og SKAT, dels sikrer dig et bedre udgangspunkt for en eventuel sag, hvis uheldet er ude.

Gør derfor dig selv og din virksomhed en tjeneste, og på begynd forberedelserne af dit årsregnskab allerede nu!