Mellemregninger med selskabet: Sådan undgår du Skattestyrelsens fælde for ulovlige aktionærlån

For mange hovedaktionærer og direktører i mindre og mellemstore virksomheder fungerer mellemregningskontoen mellem selskabet og ejeren som et praktisk, flydende redskab i hverdagen. Private udlæg for virksomheden refunderes over mellemregningen, eller der foretages kortvarige træk, når likviditetsbehovet melder sig.

Men Skattestyrelsen har et konstant og skærpet fokus på netop disse konti. Et uagtsomt debetsaldo på mellemregningen — selv for få dage eller med beskedne beløb — udløser prompte anvendelsen af Ligningslovens § 16 E om ulovlige aktionærlån.

Konsekvenserne er drastiske: Lånet beskattes øjeblikkeligt som løn eller udbytte hos aktionæren, mens den civilretlige tilbagebetalingspligt til selskabet består intakt. Resultatet er en benhård økonomisk dobbeltstraf.

Den skatteretlige fælde: Hævningen er en skattepligtig engangsindtægt

Efter Ligningslovens § 16 E anses ethvert lån, som et selskab yder til en personlig aktionær med bestemmende indflydelse, som en skattepligtig indkomst på udbetalingstidspunktet.

Skattestyrelsen skelner ikke mellem intentioner eller formalia:

• Ingen reel låneadgang: Det hjælper hverken at have oprettet et formelt gældsbrev, fastsat markedsrente eller aftalt en fast afdragsordning. Skattemæssigt kvalificeres lånet automatisk som en skattepligtig overførsel.

• Beskatningstype: Ejes selskabet direkte, beskattes beløbet typisk som udbytte (op til 42 %). Er aktionæren ansat i selskabet uden at være registreret som ultimativ ejer (f.eks. via visse familiestrukturer), kan beløbet i stedet blive beskattet som personlig indkomst/løn med topskat op til ca. 56 % plus arbejdsmarkedsbidrag.

• Rentefiktion: Selvom lånebeløbet beskattes som udbytte, fastholder Skattestyrelsen, at der rentemæssigt stadig eksisterer et mellemværende. Selskabet skal derfor fortsat tilskrive og beskattes af en markedsrente, som aktionæren til gengæld ikke har fradragsret for.

Den civilretlige fælde: Tilbagebetaling fjerner ikke skatten

Den største overraskelse for mange selskabsejere er samspillet mellem selskabsloven og skattelovgivningen.

Hvis du opdager fejlen og straks overfører pengene tilbage til selskabets konto, bortfalder skattepligten ikke.

• Skattepligten indtræder i det sekund, dispositionen foretages.

• Tilbagebetalingen betragtes skatteretligt som et nyt, uafhængigt kapitalindskud i selskabet, som ikke giver ret til genoptagelse eller tilbagebetaling af den allerede udløste skat.

• Samtidig kræver Selskabslovens § 210, at ulovlige lån altid skal tilbagebetales til selskabet med tillæg af en lovpligtig rente.

Aktionæren ender altså med at have betalt fuld indkomstskat af et beløb, som vedkommende har måttet aflevere tilbage til selskabet af egne, allerede beskattede midler.

3 klassiske situationer, der udløser aktionærlånsbeskatning

Det er sjældent bevidste millionlån, der fanger virksomhedsejere i praksis. Oftest opstår problemet ved utilsigtede bogføringstekniske forskydninger:

• Private udgifter betalt via firmakortet: Private indkøb, ferierejser eller private håndværkerregninger, der ved en fejl betales via selskabets konto og bogføres på mellemregningen, skaber øjeblikkeligt et skattepligtigt lån, hvis kontoen går i debet.

• Udloddet udbytte, der udbetales for tidligt: Beslutter generalforsamlingen at udlodde udbytte, men overføres pengene til aktionæren før generalforsamlingens formelle dato, udgør beløbet i den mellemliggende periode et ulovligt aktionærlån.

• Krydsende posteringer ved månedsskifte: Hvis et privat udlæg først godskrives mellemregningen den 2. i måneden, men en privat hævning fandt sted den 29. i måneden før, har der i tre dage teknisk set eksisteret et ulovligt lån.

Sådan forsvarer du dig mod Skattestyrelsens forhøjelser

Har Skattestyrelsen varslet en forhøjelse af din indkomst på grund af hævninger på mellemregningen, er der stadig juridiske handlemuligheder:

• Skatteforvaltningslovens § 29 (Skatteomgørelse): I visse tilfælde kan der søges om tilladelse til civilretlig omgørelse af dispositionen, så beskatningen bortfalder mod en formel berigtigelse. Det kræver dog, at dispositionen ikke har været båret af skattespekulation, og at de formelle betingelser opfyldes til punkt og prikke.

• Korrektion af bogføringsfejl: Hvis debetsaldoen skyldes en ren fejlpostering i bogholderiet (hvor der reelt var tale om et selskabsrelateret udlæg eller en fejlslagen bankoverførsel), kan dokumentation herfor føre til, at Skattestyrelsen må frafalde kravet.

• Modregning og samtidighed: Kan det påvises, at selskabet på samme tidspunkt skyldte aktionæren penge på andre konti eller via deklareret, men ikke udbetalt udbytte, kan der gøres modregningssynspunkter gældende.

Få en professionel vurdering af din mellemregningssag

Sager om aktionærlån kræver hurtig og præcis ageren over for skattemyndighederne. En forkert forklaring til Skattestyrelsen under den indledende kontrolfase kan afskære muligheden for efterfølgende skatteomgørelse.

Hos AL Skat bistår vi med at gennemgå selskabets kontoudskrifter, vurdere mulighederne for skatteomgørelse og føre skatteklagen, hvis Skattestyrelsen uretmæssigt har kvalificeret en driftsmæssig disposition som et ulovligt aktionærlån.